Hvad er et underprogram? |
Et underprogram er et programstykke, som er gemt
selvstændigt i styringen. Det kan ikke køres som et selvstændigt
program, men derimod kaldes fra flere forskellige hovedprogrammer og
underprogrammer. Herved
kan man genbruge ofte forekommende programstykker. Det sparer
programmeringstid, bruger mindre plads i styringens hukommelse, og mindsker
risikoen for programmeringsfejl. |
Underprogrammer i flere niveauer |
Et underprogram kan kalde et andet underprogram, sådan at
der bliver flere niveauer. Antallet af tilladte niveauer er afhængig af
styringen, men normalt tillades 4-5 niveauer. Se denne animation. På denne måde kan man f.eks. kombinere et underprogram til hulbearbejdning (niveau 2) med et underprogram med et hulmønster (niveau 1). Det giver mulighed for at modulopbygge egne fleksible cykler. |
Brug af underprogrammer |
Underprogrammer kan bruges med fordel når man har
|
Programmering af underprogrammer |
Underprogrammerne fungerer efter de samme principper på
alle styringer, så hvis man kender en styring kan man relativt let sætte sig
ind i, hvordan man bruger underprogrammer på en anden styring. Det er derfor også et overkommeligt arbejde, at oversætte underprogrammer fra en styring til en anden. På den måde kan man sikre, at gode underprogrammer kan bruges på alle virksomhedens CNC-maskiner. De ting der varierer fra styring til styring er hvordan underprogrammerne programmeres. Det man skal lægge mærke til er bl.a.:
Det er vigtigt at overveje hvor værktøjet er, og hvilke koder der er
aktive, når programmet kaldes, og når det afsluttes. Læs mere om koderne til brug ved underprogrammering:
M97,
M98 og M99. |
Dokumentation af underprogrammer |
Hvis underprogrammet skal genbruges, er det vigtigt, at
det dokumenteres godt. Nogle vigtige ting at notere er: programnummer
|
Underprogrammer med variable |
Underprogrammerne kan gøres mere fleksible, hvis man programmerer dem med
variable. Man kan f.eks. lave et underprogram, som laver et paraplyindløb og bearbejder en indvendig cirkel. Normalt vil det kun passe til én diameter, men ved brug af variable, kan man bruge samme underprogram til alle tænkelige diametre. Du kan læse mere om dette på siden parametrisk programmering. |