G41, radiuskompensering, til venstre

Styring

ISO
 

Forklaring

Værktøjet forskydes til venstre for den programmerede bane, set i bevægelsesretningen. Forskydningens størrelse afhænger af den indtastede værdi for værktøjets radius i værktøjskorrektøren.

Programmering

G01 G41 X_ Y_ D_ eller G00 G41 X_ Y_ D_

X, Y angiver endepunktet.
D er det aktuelle værktøjs radiuskorrektør.
 

Eksempel

N100 G00 X-100. Y-100.
N110 Z-2.
N120 G00 G41 D5 X0. Y-50.
N130 G01 Y50. F250

N100 Værktøjet positiones i ilgang i X-100, Y-100.
N110 Værktøjes positioneres i ilgang ved Z-2.
N120 Radiuskompenseringen aktiveres, til venstre. Værktøjets radius er gemt i værktøjskorrektøren D5.
N130 Værktøjet begynder bearbejdningen.
 

Bemærk

Når G41 programmeres skal maskinen være i linær tilspændingstilstand (G00 eller G01).
Radiuskompenseringen bliver først aktiv når der programmeres en aksebevægelse.
Den første aksebevægelse efter kompenseringen er kaldt, skal mindst være lig med værktøjets radius i værktøjskorrektøren.
Man bør aldrig bevæge værktøjet i Z-aksen med radiuskompensering aktiv.
Man kan ikke skifte bearbejdningsplan mens radiuskompenseringen er aktiv.
 

Anvendelse

Man kan bearbejde et emne ved at programmere efter dets kontur. Man undgår derfor selv at skulle tage højde for værktøjets radius.